13. Oktober – Morten skriver:
Kort overlap med Tina inden hun drog vestover til et par gode fridage.
Vi fik klaret morgmad og tandbørstning i en ruf og så drog vi samme vej. Med stop i Holstebro. Det er en stor fornøjelse, at vi har fundet kanalen ‘Classic Rock’…
Hos fys.’en var det myldretid. 4 fysser i sving med ligeså mange klienter og læg så dertil hjælpere og chauffører plus hende der droppede ind for at spørge efter startkabler 😊
Det gik fint med chefen. Ingen gåtur men træning med fodvægte på briksen og en lækker gang massage. Jeg fik ordnet et par småindkøb mens chefen var i stræk.
Hjem til frokost og lur. Lagde vasketøj sammen mens C fik kaffe.
Koteletter til aftensmad. De gjorde åbenbart godt, for chefen var da helt ustyrlig til bowling. Det var Mikkel nu også, så det blev et par spændende dyster, hvor begge smed om sig med strikes og spares… Chefen spredte dog flest, og slog behændigt Mikkel i begge dyster.
Stille aften i stolen med TV og telefon. Tidligt i seng for at blive klar til Ida dag i dag.
Godnat 23.00, vendt 04.00 og godmorgen kl. 7.25