8. Juni – Mike skriver:
Godmorgen! Vi stod op kl. 9.00. C kom på toilettet og havde almindelig afføring. Morgenrutine med bad, musik og radio og træning: 30 sekunders stræk og 1 minuts balance. Vi havde aftalt at tage ud og handle efter middagshvilen. Men som de “demente” personer, vi åbenbart var, havde vi glemt, at det var Pinsedag. Så ingen handletur for os i dag! Aftensmaden stod på lækre rester fra lørdagen – millionbøf. Efter maden ventede vi lidt, inden vi tog ud for at se filmen “Smukkere” i biografen. Det var en god film! Chefen kunne i hvert fald lide den, for han var nem at høre i biografen, så det var et godt valg! Vi var hjemme igen lidt i midnat og fik gjort sengen klar + Movicol . Vendt kl. 04.00.