Web Analytics

29. April – Jeanne skriver:

Mødte ind kl. 9, da chefen ingen tidlige planer havde, og jeg landede hjemme fra ferie kl. 3 i nat.

Morten og C havde klaret badet, så det var dejligt nemt at møde ind. Overlap med Morten, og så fik vi sendt ham hjem.

Efter morgenrutinen fik vi læst aviser og reklamer.

Herefter et smut ud til Hjælpemiddeldepotet for at hente taburet med hjul, som skulle være bevilliget til brug hos C. De fortæller dog derude, at de intet kender til det, og at de ikke har hjælpemidler til personale, men udelukkende til borgerne.

Vi kontakter herefter Thomas Nissen for at høre, hvad vi så skal gøre. Han var optaget i dag, men han ville kontakte C snarest muligt. Måske i morgen.

Herefter gik turen til Løvbjerg og apoteket, og derefter hjem.

Et hvil fra 13.45- 15. Eftermiddagen er gået stille og roligt. Vi har installeret Viaplay – så C nu kan bruge det også.
Den nye boks frøs dog fast i billedet nogle gange, så vi prøvede at fjerne strømmen, og så virkede det lige pludselig. Samme skete til aften, hvor vi igen måtte slukke og tage stikkene ud.

Vi har vasket tøj, og været ude på terrassen og fjerne lidt ukrudt + sprøjte mod myrer. C sad tilbagelænet i stolen og nød solens varme stråler.

Efter aftensmaden en tur i stolen som vanligt. En snak med mor. De aftalte at skulle ses på fredag.
C har virket træt det meste af eftermiddagen/ aftenen. Slukkede tv kl. 21.30 og ville have medicin og på toilet.
Ramte sengen 22.10, og venter på at Tina kommer og sover her😊