Web Analytics

20. Maj – Morten skriver:

Jeg mødte ind klokken 8:00 til en helt normal morgenstemning på Asmild Kær, chefen var på tønden og Thomas sad med en halv kop kaffe, som han drak færdig, mens vi lige vendte verdenssituationen en han dro mod Randers og opgaveskrivning.

Inden turen under bruseren fik vi klippet negle på både hænder og fødder, og endda så grundigt på fødderne at det var lige før at chefen kunne komme til at passe en størrelse 42.

Mens vi spiste begyndte vi lige så stille på en indkøbsseddel, og formiddagens eneste store bedrift var indkøb i Løvbjerg. Da vi kom hjem derfra var chefen faktisk blevet sulten igen så tidlig frokost og efterfølgende tidlig lur.
Den blev til gengæld lang så klokken blev tre før eftermiddags kaffen blev indtaget.

Vi fik lavet et par billetkøb til koncerter i foråret inden jeg startede med at forberede aftensmaden som var farsbrød og hasselback kartofler, så jeg er i god tid kunne få hentet Bitten også, så hun kunne spise sammen med os.

Det bliver en hyggelig aften med snolder, kaffe og is inden Bitten blev kørt tilbage til Banebo klokken 10.

Da jeg var retur derfra var chefen klar til afgang mod drømmeland, og vi gik i gang med tandbørste og godnat rutine.
Lyset blev slukket 23:30 og chefen blev vendt klokken 2:50.