17. April – Morten skriver:
Så lykkedes det med langsøvn!
Det første sprøde pip fra herreværelset kom 08.35, og dagen fandt sin spæde begyndelse her.
På WC +aff. – dog stadig med smalle øjne – bad og siden morgenmadshygge.
Jeg fik sat lidt vasketøj over, og faldt så hen i at se ’Gamle mænd i nye biler’, som chefen havde sat i gang. Der fik vi luftet lattermusklerne en del.
Kort før kampstart (VFF mod Vejle) gik TV-boksen i frys. Ohhhhh Fuck! En effektiv genstart med at hive strømmen resulterede i en værre ulykke. Nu manglede signalet til nettet. Løsningen viste sig at være den simple, at net-stikket var ’gledet’ lidt ud bag på boksen, så der ikke kunne skabes forbindelse. Det blev fikset og kampen var reddet.
Før vi så kampen var det dog tid til frokost og lur.
Efter lur hængte jeg tøj op og lagde andet sammen, og jeg fik skruet de løse planker fast i havebordet.
Dagsplanen til Lasse blev gennemgået og tilrettet en lille smule, og den ligger nu på siden her. Klik på linket i toppen for at se den.
Chefen inviterede på aftensmad på Ly. Det var megahyggeligt, og gav runde fyldte maver. Hjem igen i stolen med TV og små bøvser efter Ly-turen.
Godnat kl. 00.30, vendt 04.30 og godmorgen kl. 08.15