Web Analytics

14. Maj – Keld skriver:

Mødte ind lidt over 9 hvor Chefen og Morten havde overstået badet og efterfølgende indsmøring i cremer. Jeg fik chefen i tøjet og fik startet airfryeren op med rundstykker til morgenmaden, må give Morten ret de bliver ret gode 🙂 Fik lavet en indkøbseddel og aftalt med Pernille hun kommer til aftensmad fredag. Vi ringede til Bitten og inviterede os selv på et lille sent formiddags besøg. Bitten havde det godt og skal ud og hygge både i aften og fredag. Chefen så Meny ved Banebo var åben så vi indkøbene overstået ret nemt. Derefter foreslog C vi kørte et smut til Hald Ege så han kunne hilse på min familie. Det blev kun Randi han mødte, Julius så vi på afstand han var på vej efter et klapbord og Gustav var lige gået i bad. Hjemme igen fik vi frokost og derefter en god eftermiddagslur på 1 1/2 times tid. Oppe igen stod den på kaffe og lidt let rengøring i køkkenet. Aftensmad med frikadeller, kartofler, gulerødder og salat. Efter aftensmaden var det tid til hygge med kaffe, is, øl og Toppen af Poppen hvor vi sang med på gamle Lis Sørensen hits og Melodi Grand Prix semifinale hvor vi så ikke sang med…En alminox til maven og i seng ved midnatstid. Chefen blev vendt kl.04.30 op vågnede kl. 07.00 lå lidt og nød at vågne inden naturen kaldte og han skulle op kl. 07.20. C fik sin medicin, Husk, proteindrik mv. Vi fik sat en morgevask på 40 grader over, så C’s fløjsbukser kunne blive vasket.

De bedste hilsener

Keld B. Lund