Web Analytics

12. September – Morten skriver:

Mødte ind kl. 8 til morgen-snak med Jane og chefen hamselv, inden Jane drog af, og vi fik morgenbad og -mad.
Bitten havde fødselsdag, så vi skulle på tur efter morgenmaden. Stoffer ville gerne overraske mor med en buket roser fra Asmild Plantesalg. En af de store forstås. 78 for at være helt nøjagtig. Da vi kom for at hente buketten havde de tilkaldt gartneren selv, for at få den største hånd i sving til at holde buketten.
Der var kæmpe venindekomsammen i stuen på Ørnehøjvej, så da chefen havde solet sig i de damers beundring over buketten og hans omtanke for mor, blev vi henvist til køkkenets fred og ro. Jeg fik kaffe, en franner og lidt lagkage, imens Stoffer fik inhaleret 2 øl. Han ville ikke ha’ noget at spise der.., vi skulle jo hjem til frokost og lur!
Efter lur og væg-træning drak vi kaffe og læste reklamer og avis. Der er fødselsdag hos Løvbjerg, så et par gode tilbud blev noteret på indkøbssedlen.
Efter aftensmaden kørte vi et smut ind til byen igen for at hæve lidt kontanter. Hjemme igen i stolen og noget Paradise Hotel halløj på TV. Bitten kiggede forbi med resten af lagkagen og højt humør. Det havde været en strålende dag.
Drik dig nu ikke for fuld, lød formaningen inde hun tog afsted, velvidende at lørdagens programmet lyder på havefest hos René og Tina.
Måske derfor blev der slukket og sagt tidligt godnat. Kl. 23.30 var lyset slukket. Vendt 02.45 og igen 05.00